Hvem er vi ?
Vi er nogle ganske almindelige bilejere, som syntes der manglede en side på internettet, hvor man kunne læse og indrapporter om fejl på biler.
Baggrunden startede, da flere af hinanden uafhængige personer, konstaterede, at der trængte vand ind i bunden via dørene på bilmodelen Skoda Fabia. En enkelt ejer som vi var i kontakt med, havde selv betalt, for at få fejlen udbedret. Men kan det være rigtigt, at forbrugerne skal betale for at få udbedret konstruktionsfejl? Det mener vi jo ikke. Derfor valgte vi at lave en side, hvor folk kan skrive ind om deres problem med deres bil. Når andre med samme bil læser fejlen og konstatere et ligenende problem, så kan det være nemmere at få importøren til at yde kulance.
Det er ingen hemlighed at det er nemmere at løfte i flok, derfor vil vi med denne side prøve at hjælpe bilejere med at samle hjælp fra ligesindede billister.
Jo mere kendt siden bliver – jo mindre ønsker værksteder/Importører at stå på siden.
Siden er ikke ment som en brokke side, men mere et oplysningssted for/til bilister med problematiske biler. Der skal også være plads til ROS til dem som gør det godt.
Du kan være en stor hjælp for os:
Ved at fortælle vidt og bredt om siden. Linke til siden fra din hjemmeside. Oprette dig som bruger og rapporter om din(e) fejl på din bil.
Vi håber du vil syntes godt om siden og vil tage godt imod vores initiativ.
Med venlig hilsen
AutoFejl.dk


